HG - Handelsskolernes Grundforløb - er vejen til job i spændende
virksomheder med gode muligheder for udvikling og karriere for dig.
Der er adgang for alle, der har afsluttet 9. eller 10. klasse, og der er
ingen adgangsbegrænsning, men det er vigtigt, at dine forudsætninger i
dansk, regning og fremmedsprog er i orden. Hvis du har behov for ekstra
undervisning i nogle af fagene, kan dit grundforløb forlænges.
Uddannelsen retter sig mod alle elever, uanset om de opfatter sig selv som praktisk anlagte eller bogligt orienterede.
HG er andet og mere end det faglige. Du får oplevelser og kammeratskab i det daglige. Sportsdage, fester og elevråd. Supplerende undervisning, lektiecafé, fællesarrangementer, ekskursioner, praktikophold og evt. skoleophold i udlandet.
Alle, der søger en ungdomsuddannelse, kan få et ansøgningsskema på
deres nuværende skole eller på
www.optagelse.dk
Hvis du kommer direkte fra folkeskolen, skal du søge via din skolevejleder.
Ansøgningsfristen er 15. marts, men der kan søges indtil skolestart.
Få mere at vide på www.ug.dk